I forbindelse med overgangen til de fælles europæiske regler, har Trafikstyrelsen publiceret det færøske standardscenarie FO-STS-03, der er udstedt i medfør af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 113 af 31. januar 2024. Standardscenariet giver fjernpiloter mulighed for at flyve efter vilkårene på standardscenariet i en periode frem til den 1. januar 2026. Det er et krav, at du skal have haft et dronebevis under den gamle dronebekendtgørelse (BEK 1256 af 24/11/2017). Har du et europæisk dronecertifikat, der ikke er udstedt på baggrund af det gamle dronebevis, kan du ikke flyve efter FO-STS-03.
For at kunne flyve i henhold til standardscenariet skal ens droneoperationer bl.a. have et erhvervsmæssigt formål, og der skal etableres et sikkerhedsområde omkring operationsområdet.
Deadline for at fremsende denne erklæring til Trafikstyrelsen er den d. 28. februar 2025. Erklæringen skal indsendes til info@trafikstyrelsen.dk med emnefeltet ”FO-STS-03 erklæring”. Det er efterfølgende muligt at flyve frem til 1. januar 2026 betinget af at alle kravene i FO-STS-03 overholdes.
Har man ikke nået at udfylde og indsende FO-STS-03 inden deadline, skal du flyve efter reglerne i den åbne kategori. Du kan læse mere om reglerne under ”den åbne kategori – almindige flyvninger”. Hvis man som fjernpilot ikke kan overholde reglerne i den åbne kategori (f.eks. grundet legacydronens vægt) hører operationen til i den specifikke kategori, hvor der er krav om operationstilladelse baseret på en risikovurdering. Legacydroner vil i visse tilfælde vil kunne flyves efter en prædefineret risikovurdering. Du kan læse mere om at flyve i den specifikke kategori her.
Er der tvivl om hvordan og hvor du kan flyve med din drone, så brug vores skema, hvor man oplyser om ens drone er C-mærket eller ej, og hvor meget den vejer. Du kan finde skemaet her.
FO-STS-03 - information om standardscenariet
FO-STS-03 - erklæring