OBS!
Der udføres opdateringer på prøvesystemet onsdag d. 18. mellem kl. 14.30 og 16.00 hvor det ikke vil være muligt at tilgå prøven i dette tidsrum.
På denne side kan du læse nærmere om standardscenarier, og hvordan du kan flyve efter disse.
Hvis du har en drone med et C5 eller et C6-mærke, kan du flyve efter et standardscenarie. Et standardscenarie er en foruddefineret operation, hvor EASA (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur) allerede har lavet risikovurderingen for dig. Der er på nuværende tidspunkt to standardscenarier, som du kan flyve efter - se dem nedenfor.
For at flyve på et standardscenarie skal du:
Herefter vil du modtage en automatisk bekræftelse om, at vi har modtaget erklæringen. Når vi afholder tilsyn, vil vi sammen med dig gennemgå din operationsmanual.
Det er vigtigt, at alle kravene til det pågældende standardscenarie opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer fra standardscenariet, som passer ind i din operation.
Ønsker du at flyve med din C5-mærkede drone efter europæisk standardscenarie STS-01, skal du flyve inden for synsvidde (VLOS) i et kontrolleret befolket område på land med en drone op til 25 kg.
Droner uden C5-mærket kan ikke flyve efter STS-01, men kan i stedet flyve efter PDRA-S01, hvis dronen overholder de samme tekniske krav. (Læs mere om PDRA-S01 her.).
Et kontrolleret område er defineret som et område, hvor du har fuld kontrol over, hvem der befinder sig i området. Læs mere i forordning (EU) 2019/947 og forordning (EU) 2019/945.
Betingelser for flyvning efter STS-01
Ønsker du at flyve med din C6-mærkede drone efter europæisk standardscenarie STS-02, kan du flyve uden for synsvidde i op til 1 km fra, hvor du står (op til 2 km med observatør) i tyndt befolket og kontrolleret område med en drone op til 25 kg.
Droner uden C6-mærket kan ikke flyve efter STS-02, men kan flyve efter PDRA-S02, hvis dronen overholder de samme tekniske krav. (Læs mere om PDRA-S02 her).
Et kontrolleret område er defineret som et område, hvor du har fuld kontrol over, hvem der befinder sig i området. Læs mere i forordning (EU) 2019/947 og forordning (EU) 2019/945.
Betingelser for flyvning efter STS-02
Når du eller din virksomhed har færdiggjort operationsmanualen og kan stå inde for, at du opfylder alle kravene til at flyve med drone i et eller begge af de to standardscenarier, skal du udfylde den operationelle erklæring. Når den operationelle erklæring er indsendt, vil du modtage en bekræftelse om, at erklæringen er modtaget. Når du modtager denne bekræftelse, kan du som droneoperatør gå i gang med flyvning, når dine fjernpiloter har modtaget den rette træning (Læs mere om teoretisk og praktisk træning nedenfor).
Ved et tilsyn vil vi sammen gennemgå dine operationer og operationsmanual.