U-space

Senest opdateret 14-11-2022

U-space er et afgørende skridt i en opfyldelse af et ønske fra flere brancher om, at luftrummet skal kunne deles mellem droner og bemandet luftfart. Nedenfor giver vi dig et overblik over, hvad U-space indeholder, og hvilke krav der er til at flyve i U-space-områder i Danmark og i Europa, når den europæiske U-space-forordning finder anvendelse d. 26. januar 2023

Hvad er U-space

Et U-space er et afgrænset område og et fast defineret udsnit af det danske luftrum, der giver mulighed for, at bemandet luftfart og droner kan flyve i luftrummet samtidig. Droner må kun flyve i et U-space, hvis droneoperatøren benytter en række digitale services til brug for operationen. Disse services bliver leveret af leverandører af services. Det kan for eksempel være trafikinformation om, hvor andre droner opholder sig.

Som praksis er i dag, skal der som udgangspunkt oprettes restriktionsområder, der skal sikre adskillelse mellem bemandet luftfart og droner, der ønsker at flyve uden for synsvidde. Rent praktisk betyder det, at bemandet luftfart og som udgangspunkt andre droner ikke må flyve ind i det luftrum, der er reserveret til dronen, hvilke kan opleves hæmmende for den bemandet luftfart, som plejer at flyve dér.

Et U-space kan indrettes på flere måder, og kan give forskellige muligheder for både droneoperatører og bemandet luftfartøjer. U-space kan f.eks. indrettes ud fra følgende parametre:

Et U-space kan give dig lov til at:

  • Flyve højere end 120 meter
  • Flyve udenfor fjernpilotens synsfelt (BVLOS - Beyond visual line of sight)
  • Flyve i områder, hvor der også er bemandet trafik

U-space-services

For at kunne flyve i et U-space-område, skal droneoperatører benytte sig af en leverandør af U-space-services. Det vil typisk være gennem et digitalt program eller en applikation, hvor droneoperatøren både identificerer sig, søger om flyvetilladelse samt orienterer sig om anden trafik i området - både før og under flyvningen.

Følgende U-space services skal altid være til rådighed til droneoperatører:

  • Netværkidentifikation
  • Geolokation
  • Indhentning af Drone-flyvetilladelser
  • Trafikinformation

Desuden er det muligt, at man også får adgang til:

  • Vejrinformation
  • Digital overvågning af, om man overholder U-space-kravene

Hvorfor U-space?

Formålet med U-space er bl.a. at give droner mulighed for at flyve uden for synsvidde over længere afstande og kan f.eks. anvendes ifm. droneoperationer, hvor formålet er at levere pakkepost, blodprøver eller medicin.

I dag er det ikke muligt på en sikker måde at lade fly og droner flyve samtidig uden en form for adskillelse, da det vil kræve at fly såvel som droner er elektronisk synlige for hinanden, og at en flyveledelse er i stand til at gribe ind, hvis der er ved at opstå farlige situationer.

Droner og bemandet luftfart adskilles derfor strukturelt eller ved f.eks.at oprette restriktionsområder. Den strukturelle adskillelse mellem bemandet og ubemandet luftfart finder du i lovgivningen, som fastsætter, at du ikke må flyve over 120 meter. Da bemandet luftfart som udgangspunkt ikke må flyve lavere end 150 meter , på nær ved start og landing er der dermed stort set ingen risiko for sammenstød mellem droner og bemandet luftfart. Når droneoperatører gerne vil have lov til at flyve højere op eller længere væk, end hvad dronepiloten kan se, skal man sikre sig adskillelse på andre måder. Det gør man i dag ved at oprette restriktionsområder, hvor bemandet luftfart ikke har lov til at flyve ind. Det betyder, at dronen kan få lov til at agere forholdsvist frit i det tildelte luftrum. For den bemandede luftfart er det dog en begrænsning. 

For at ophæve ulemperne for både droner og bemandet luftfart, og for at skabe et sikkert luftrum, der kan deles af begge, har EU-Kommissionen over en årrække arbejdet på U-space og U-space-forordningen, der finder anvendelse fra den 26. januar 2023.

Hvordan fungerer U-space?

Ønsker en dronepilot at flyve i et U-space, skal dronepiloten reservere en rute i luftrummet, som operationen kræver. Reservationen sker via en U-space serviceleverandør (USSP), som samtidig stiller en række services til rådighed for dronepiloten. Et eksempel på en service, som USSP’en skal stille til rådighed, er information om, hvor andre droner befinder sig i det pågældende U-space luftrum. Umiddelbart inden opstart af operationen, skal dronepiloten aktivere sin reservation, og USSP’en bekræfter, at operationen kan igangsættes. Det er USSP’ens ansvar at sørge for, at dronerne er separeret fra andre droner – det vil sige, at der ikke gives tilladelse til, at to droners flyveruter kolliderer.

I de tilfælde hvor et bemandet luftfartøj ønsker at krydse et U-space, har USSP’en ansvaret for, at dronerne bliver instrueret i enten at afslutte deres flyvning eller gå ned i lavere højde (dvs. vige), og operatøren har ansvaret for, at dronen rent faktisk viger, dvs. at flyvningen enten afsluttes, eller at dronen viger til en anden højde.

Det er et krav til alle operationer, at der indgås en aftale med en USSP af eget valg. Dette gælder både operationer, der udføres i den åbne kategori, samt for operationer, der udføres i den specifikke kategori, f.eks. operationer, der udføres udenfor synsvidde (Beyond Visual Line of Sight, BVLOS). Droner, der vejer under 250g er undtaget dette krav. 

Ved BVLOS-operationer skal operatøren indhente særskilt operationstilladelse forud for flyvningen hos Trafikstyrelsen. En operatør skal dermed altid overholde alle kravene i den åbne kategori, når der flyves i et U-space, eller sikre sig, at operatøren har fået en tilladelse til at flyve i den specifikke kategori.

Lovgivningen, der regulerer U-spaceluftrummet (EU 2021/664 af 22. april 2021), skal anvendes fra den 26. januar 2023.

Find EU 2021/664 af 22. april 2021 her

Hvordan oprettes et U-space?

Trafikstyrelsen har ansvaret for at oprette et U-space luftrum ud fra f.eks. sikkerhedsmæssige, miljømæssige og privatlivets hensyn. Forud for oprettelsen, bliver der foretaget en grundig risikovurdering, som involverer berørte parter, som f.eks. kommuenen, regioner, virksomheder, private og offentlige lodsejere og øvrige luftrumsbrugere samt lokale interessenter, der kan blive berørt af et U-space.

Et eksempel på hvor man kan anmode om oprettelse af et U-space, er over et område, hvor der er et behov for separation. Det kan f.eks. være i områder, hvor man har identificeret, at der foregår mange droneoperationer, eller i områder, hvor kontinuerlige droneoperationer vil forstyrre den bemandede luftfart i for store perioder, hvis bemandet og ubemandet luftfart blev adskilt af et restriktionsområde.

Leverandører af U-space Services (USSP)

Med etableringen af U-space introduceres en helt ny form for aktør til luftfarten, nemlig en U-space service leverandør (U-space service provider = USSP). Det er ikke muligt at have et funktionelt U-space uden tilstedeværelsen af minimum 1 USSP. Det er USSP’ens ansvar at levere minimum fire obligatoriske services til droneoperatøren. Disse services er:

  • Netværkidentifikationsservice
  • Geolokationsservice
  • Drone-flyvetilladelsestjeneste
  • Trafikinformationsservice

Virksomheder, der ønsker at levere disse services, skal certificeres af Trafikstyrelsen. Du kan læse mere om kravene, der skal opfyldes forud for en certificering her (INDSÆT LINK TIL 2021/664) samt anvende dette ansøgningsskema.

Inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet, anbefaler vi, at du kontakter os med henblik på et indledende møde for at forventningsafstemme forløbet.

Læs mere i U-space-forordningen

Alle regler og krav til U-space er formelt nedfældet i det, der i daglig tale kaldes U-space-forordningen (EU 2021/664). Det er i forordningen, du finder en uddybning af alle krav og regler, og det er formelt set denne, som alle aktører skal overholde ved operationer med eller i et U-space.

Forordningens fulde titel er KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/664 af 22. april 2021 om et regelsæt for U-space.

Læs U-space-forordningen her [Nyt vindue]