SORA - Risikovurdering for specifikke operationer

Risikovurderingen for specifikke operationer kaldes i daglig tale for SORA. På denne side kan du læse mere om ansøgningsprocessen for SORA.

Hvad er SORA?

SORA står for Risikovurdering for Specifikke Operationer (Specific Operations Risk Assessment). Denne form for risikovurdering giver flere muligheder for operationer end i den åbne kategori, men ansøgningsprocessen er også mere krævende. Du skal som droneoperatør selv udarbejde selve risikovurderingen og mindske risikoen for folk på jorden og den øvrige luftfart.

Overgangen fra SORA 2.0 til SORA 2.5

Den nuværende SORA-model er version 2.5, som trådte i kraft d. 1. oktober 2025. SORA 2.5 indeholder nye metoder til at håndtere risikovurderingen, som f.eks. vurdering af ground risk, tilstødende områder osv.

SORA 2.5 er derfor den seneste metodik til at bestemme risici ved din droneoperation, som skal anvendes ved din ansøgning. SORA 2.0 er den gamle metodik, som ikke kan anvendes fremadrettet. I op til 6 måneder fra d. 1. oktober, hvor SORA 2.5 blev offentliggjort, kan Trafikstyrelsen acceptere ansøgninger, der er lavet både efter SORA 2.0- og SORA 2.5-modellen. Efter d. 31. marts 2026 kan Trafikstyrelsen ikke længere modtage SORA-ansøgninger efter SORA 2.0 metodikken. 

Vi anbefaler, at fra offentliggørelsesdatoen for SORA 2.5, at du som droneoperatør tager udgangspunkt i SORA 2.5

Du finder EASAs fulde vejledning for SORA 2.5 her

Risikovurderingen skal udarbejdes på baggrund af:

  • en ConOps (Concept of operations)
  • en vurdering af risikoen for folk på jorden
  • en vurdering af risikoen for anden lufttrafik
  • en teknisk gennemgang af dronen samt dokumentation for, at du besidder teoretiske og praktiske færdigheder, der passer til den type operation, som du planlægger at udføre

EASA har udviklet en 10-trins tilgang til at udarbejde en SORA. Du finder et resume af EASAs 10 trin længere nede på siden.

Ansøgningsprocessen:

SORA'en er typisk forbeholdt de operationstyper, hvor man ikke kan overholde vægt eller højdekravet i den åbne kategori, eller vil flyve udenfor synsvidde. Det betyder, at vi skal bruge ml. 4-12 måneder på sagsbehandlingen af din SORA. Sagsbehandlingstiden kan dog vare længere, hvis ansøgningen kræver nye procedurer eller ændrede principielle betragtninger. Er det tilfældet, vil vi have en dialog om det.

  • Når du har udarbejdet din risikovurdering, indsender du den og din ConOps i en ansøgning til Trafikstyrelsen.
  • Herefter vil vi gennemgå din ansøgning og vurdere, om risikovurderingen er fyldestgørende.
  • Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse og kan flyve derefter.
  • Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din ConOps samt risikovurdering sammen med dig.
  • Vurderer vi, at droneoperationerne ikke kan foregå på et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau, kan ansøgningen ende med et afslag. 

SORA 2.5’s 10 trin

Metodikken består af 10 trin, hvori der er nogle sikkerhedsmæssige krav, du skal kunne opfylde, før du kan opnå en tilladelse til at flyve efter en SORA. Nedenfor finder du en kort gennemgang af de 10 trin.

Selve detaljerne om de ti trin finder du i EASA’s seneste udgave af AMC/GM-materiale.

Dokumentér den foreslåede operation så detaljeret som muligt for den specifikke droneoperation. Afsnittet skal blandt andet indeholde relevant teknisk og operationel information, systemoplysninger samt et eksempel på et kortudsnit eller en illustration af det område, du skal flyve i.

Bestem den indledende/reelle jordrisiko ved operationen (intrinsic GRC), der relaterer sig til risikoen for at folk på jorden bliver ramt af en drone, samt hvor stor skade den forårsager, hvis den styrter i tilfælde af havari.

Ved den indledende risiko for folk på jorden, skal du enten kunne vurdere følgende:

  • Din drones maksimale dimensioner (fx vingefang for fastvingede droner eller maksimal afstand fra propeltip til propeltip på en multirotordrone).
  • Din drones maksimale hastighed.
  • Hvor mange mennesker, der befinder sig pr. kvadratkilometer i dit operationsområde
  • Bestem dit operationsområde med en bufferzone, der minimum svarer til samme længde som din flyvehøjde (1:1)

Du kan enten vurdere det kvantitativt eller kvalitativt. I Danmark kan vi pt. ikke stille data til rådighed for en kvantitativ vurdering, hvorfor vi som udgangspunkt kun kan acceptere vurderingen kvalitativt.

Når du har bestemt den indledende jordrisiko, skal du bestemme den endelige jordrisiko (final GRC).

Her skal du beslutte, hvor mange, og hvor omfattende afbødende foranstaltninger, du vil indføre. Du kan indføre følgende afbødende foranstaltninger:

  • M1(A) - Strategiske afbødende foranstaltninger – Beskyttet under ly (Sheltering)
  • M1(B) – Operationelle restriktioner
  • M1(C) – Taktiske mitigeringer – Observation af jorden under dronen
  • M2 – Effekterne af dronens dynamik ved sammenstød.

Du retter nu fokus mod luftrummet, og hvor stor en risiko der er for, at du rammer bemandet luftfart. Derfor skal du bestemme den indledende risikoklassificering for luftrummet (Initial ARC)

I SORA-terminologien inddeles luftrummet overordnet i fire forskellige risikoklasser, der går fra ARC-a til ARC-d, hvor ARC-a er luftrum med den laveste risiko, mens ARC-d er i lufthavnsmiljøer og nær helikopterlandingspladser med den største risiko for kollision med et andet luftfartøj.

Det du skal i dette trin, er at vurdere luftrummet. Det er først i næste trin, du kan begynde at argumentere for en lavere luftrumsrisikoklasse.

Hvis du vurderer, at den indledende luftrumsrisikoklassificering bør være lavere pga. nogle faktiske forhold af strategisk karakter, kan du vælge at argumentere for det i trin 5 og hermed finde frem til den endelige luftrumsrisikoklassificering (residual ARC). Det kan f.eks. være flyvning nær en lufthavn, der i en periode er lukket for al trafik, så man kunne argumentere for, at luftrummet var i en ARC-c eller lavere. Hvis vi accepterer argumentet for, hvorfor man kan trække risikoklassificeringen ned, vil denne risikoklassificering være den endelige luftrumsrisikoklassificering.

Trin #5 er valgfrit, da det ikke er sikkert, at man kan argumentere for en lavere luftrumsrisikoklasse. Er det tilfældet, vil den indledende luftrumsrisikoklassificering automatisk blive den endelige luftrumsrisikoklassificering.

I dette trin skal du vurdere taktiske præstationskrav ift. anden lufttrafik (TMPR). Det betyder, at hvor du i foregående afsnit skulle vurdere, hvordan du kunne mindste risikoen i selve planlægningen forud for droneflyvningen, skal du her vurdere, hvad du kan gøre, for at undgå at ramme bemandet lufttrafik, når du er i gang med at flyve.

Hvis du vil flyve med dronen indenfor synsvidde (VLOS), behøver du ikke at anvende andre taktiske mitigerende foranstaltninger, da en VLOS-flyvning er en sikkerhed i sig selv,under den forudsætning, at du viger for al anden lufttrafik. 

De taktiske mitigerende præstationskrav (TMPR) inddeles i følgende kategorier:

På nuværende tidspunkt giver Trafikstyrelsen udelukkende tilladelser til flyvning uden TMPR-krav. Dvs. at hvis du skal flyve udenfor synsvidde (BVLOS) eller over 120 meter, så kræver Trafikstyrelsen, at der enten etableres et restriktionsområde, eller at du flyver i beskyttelse af bygninger/strukturer. 

Ud fra den endelige risiko for folk på jorden (Final GRC) og den endelige risiko for anden lufttrafik (ARC), bestemmes flyvningens SAIL-niveau. SAIL står for Specific Assurance and Integrity Level - Altså en niveau-inddeling af, hvor stor sikkerhed, der skal være til de procedurer, du har etableret, samt hvilke beviser du har for, at det er tilfældet. Jo højere SAIL-værdi, jo mere skal dine procedurer være gennemprøvet. I de laveste SAIL-kategorier, skal du selv underbygge dine procedurer med erklæringer eller afprøvninger, mens du i de højeste SAIL-kategorier skal have en uafhængig tredje part til at verificere procedurerne.

Vurder det tilstødende luftrums størrelse ved at beregne, hvor stor en distance dronen kan tilbagelægge på 3 minutter ved maksimal hastighed.

  • Er distancen under 5 km, benyt 5 km
  • Er distancen mellem 5 og 35 km, brug den nøjagtige distance,
  • Er distancen over 35 km, benyt 35 km

Beregn derefter den gennemsnitlige befolkningstæthed i det tilstødende område

Du finder herefter ud af ved hjælp af skemaer, om der er et lavt, mellem eller højt robusthedskrav til mitigeringer i tilfælde af, at dronen kommer udenfor operationsområder.

Det er først i trin #9 under OSO’erne, du skal redegøre for, de mitigerende foranstaltninger for inddæmning.

Når du har fundet SAIL-niveauet samt den ønskelige robusthed for inddæmning, er du i stand til at identificere og redegøre for operationens safety-mål (OSO’er).

Jo højere SAIL-niveau, desto højere krav stilles der til OSO'erne. Det betyder, at jo højere SAIL-niveau, des mere udførlige skal dine procedurer og dokumentation være. I de højeste SAIL-niveauer, vil du blive krævet at få procedurer og test verificeret hos tredje part eller Trafikstyrelsen.

En OSO er opdelt i en integrity-del og en assurance-del. Integrity-delen er forbeholdt dine bemærkninger om, hvordan kravene er overholdt. Assurance-delen forbeholdes referencerne til, hvor i din operationsmanual og bilag, man kan finde procedurer og tests.

De 24 OSO'er kommer i spil i mere omfattende grad, jo højere SAIL-niveau, du vil flyve i.

Udarbejd en safety portfolio der beskriver følgende:

  • Hvordan risikoen er reduceret for hhv. jord- og luftrumsrisikoklasse.
  • Hvordan TMPR er opfyldt.
  • Hvordan operationens sikkerheds mål er opfyldt.

SORA 2.0’s 10 trin

SORA 2.0’s 10 trin er den tidligere metode til at bestemme risici ved droneoperationen. Metoden accepteres stadig frem til d. 31. marts 2026.

Selve detaljerne om de ti trin finder du i EASA’s seneste udgave af AMC/GM-materiale.

Trin #1: Beskriv det operative koncept (ConOps).

Beskriv det operative koncept (ConOps) så detaljeret som muligt for den specifikke droneoperation. Afsnittet skal blandt andet indeholde relevant teknisk og operationelt information, systemoplysninger samt et eksempel på et kortudsnit eller en illustration af det område, du skal flyve i.

Trin #2: Bestem den indledende risiko for folk på jorden.

Bestem den indledende/reelle jordrisiko ved operationen (intrinsic GRC), der relaterer sig til risikoen for at folk på jorden bliver ramt af en drone, samt hvor stor skade den forårsager, hvis den styrter i tilfælde af havari.

Ved den indledende risiko for folk på jorden, skal du kunne vurdere følgende:

  • Din drones maksimale dimensioner (fx vingefang for fastvingede droner eller maksimal afstand fra propeltip til propeltip på en multirotordrone).
  • Hvor stor energi, din drone frigiver, hvis den styrter.
  • Hvilket område, du skal flyve over (fx kontrolleret område uden mennesker, tyndtbefolket område eller tætbefolket område)
  • Bestem dit operationsområde med en bufferzone, der minimum svarer til samme længde som din flyvehøjde (1:1)

Trin #3: Bestem den endelige jordrisiko efter de afbødende foranstaltninger, du bruger.

Når du har bestemt den indledende jordrisiko, skal du bestemme den endelige jordrisiko (final GRC).

Her skal du beslutte, hvor mange, og hvor omfattende afbødende foranstaltninger, du vil indføre. Du kan indføre følgende afbødende foranstaltninger:

  • M1 - Strategiske afbødende foranstaltninger såsom en evaluering af, hvor mange personer, der reelt er i området på et givent tidspunkt (f.eks. flyvning om natten)
  • M2 - Systemer, der kan hjælpe med at afbøde et styrt. Dette kan f.eks. være en faldskærm, som bremser dronen, hvis den falder ned.
  • M3 - En veludbygget og afprøvet beredskabsplan (ERP), der sikrer, at alle ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. 

 

Trin #4: Bestem den indledende risikoklassificering for luftrummet.

Du går nu videre til at rette dit fokus mod luftrummet, og hvor stor en risiko der er for, at du rammer noget i luften. Derfor skal du bestemme den indledende risikoklassificering for luftrummet (Initial ARC)

I SORA-terminologien inddeles luftrummet overordnet i fire forskellige risikoklasser, der går fra ARC-a til ARC-d, hvor ARC-a er luftrum med den laveste risiko, mens ARC-d er i lufthavnsmiljøer og nær helikopterlandingspladser med den største risiko for kollision med et andet luftfartøj.

Det eneste, du skal i dette trin, er at vurdere luftrummet. Det er først i næste trin, du kan begynde at argumentere for en lavere luftrumsrisikoklasse.

Trin #5: Bestem den endelige risiko for den øvrige lufttrafik, når du har vurderet luftrummet.

Hvis du vurderer, at den indledende luftrumsrisikoklassificering reelt bør være laver pga. nogle faktiske forhold af strategisk karakter, kan du vælge at argumentere for det i trin 5 og hermed finde frem til den endelige luftrumsrisikoklassificering (residual ARC). Det kan f.eks. være flyvning nær en lufthavn, der i en periode er lukket for al trafik, så man kunne argumentere for, at luftrummet var i en ARC-c eller lavere. Hvis vi accepterer argumentet for, hvorfor man kan trække risikoklassificeringen ned, vil denne risikoklassificering være den endelige luftrumsrisikoklassificering.

Trin #5 er valgfrit, da det ikke er sikkert, at man kan argumentere for en lavere luftrumsrisikoklasse. Er det tilfældet, vil den indledende luftrumsrisikoklassificering automatisk blive den endelige luftrumsrisikoklassificering.

Trin #6: Redegør for taktiske mitigerende præstationskrav, som sikrer, du viger for al anden lufttrafik.

Nu skal du til at vurdere taktiske mitigerende foranstaltninger ift. anden lufttrafik. Det er det, der kaldes de taktiske mitigerende præstationskrav (TMPR). Det betyder, at hvor du i foregående afsnit skulle vurdere, hvordan du kunne mindste risikoen i selve planlægningen forud for droneflyvningen, skal du her vurdere, hvad du kan gøre, for at undgå at ramme bemandet lufttrafik, når du er i gang med at flyve.

Hvis du vil flyve med dronen indenfor synsvidde (VLOS), behøver du ikke at påføre andre taktiske mitigerende foranstaltninger, da en VLOS-flyvning er en sikkerhed i sig selv. Selvfølgelig under den forudsætning, at du viger for al anden lufttrafik, hvilket du skal. 

De taktiske mitigerende præstationskrav (TMPR) inddeles i følgende kategorier:

  • Ingen TMPR-krav: VLOS 
  • Ingen TMPR-krav: Flyvning i restriktionsområder eller atypisk luftrum (ARC-a)

På nuværende tidspunkt giver Trafikstyrelsen udelukkende tilladelser til flyvning uden TMPR-krav. Dvs. at hvis du skal flyve udenfor synsvidde (BVLOS) eller over 120 meter, så kræver Trafikstyrelsen, at der etableres et restriktionsområde. 

Bliver det muligt at redegøre for alle luftrumsbrugerne, vil der blive åbnet for at kunne redegøre for følgende TMPR-krav:

  • Lave TMPR-krav: ARC-b: Du skal kunne redegøre for 50% at luftrumsbrugerne og have systemer, der kan detektere dem samt effektive metoder til at undgå al anden lufttrafik
  • Medium TMPR-krav: ARC-c: Du skal kunne redegøre for 90% af luftrumsbrugerne og have systemer, der kan detektere dem samt effektive metoder til at undgå al anden lufttrafik. Kravene til systemer og metoder er højere end i foregående TMPR-krav.
  • Høje TMPR-krav - ARC-d: Du skal have installeret certificeret Detect & Avoid-udstyr, der lever op til RTCA SC-228 eller EUROCAE WG-105 MOPS/MASPS

 

 

Trin #7: Bestem operationens SAIL-niveau (Specific Assurance and Integrity Level) ud fra den endelige jordrisiko og luftrumsrisiko.

Ud fra den endelige risiko for folk på jorden (Final GRC) og den endelige risiko for anden lufttrafik (ARC), bestemmes flyvningens SAIL-niveau. SAIL står for Specific Assurance and Integrity Level - Altså en niveau-inddeling af, hvor stor sikkerhed, der skal være til de procedurer, du har etableret, samt hvilke beviser du har for, at det er tilfældet. Jo højere SAIL-værdi, jo mere skal dine procedurer være gennemprøvet. I de laveste SAIL-kategorier, skal du selv underbygge dine procedurer med erklæringer eller afprøvninger, mens du i de højeste SAIL-kategorier skal have en uafhængig tredje part til at verificere procedurerne.

Trin #8: Identificer og redegør for operationens safetymål (OSO).

Når du har fundet SAIL-niveauet, er du i stand til at identificere og redegøre for operationens safety mål (OSO’er).

Jo højere SAIL-niveau, desto højere krav stilles der til OSO'erne. Det betyder, at jo højere SAIL-niveau, des mere udførlige skal dine procedurer og dokumentation være. I de højeste SAIL-niveauer, vil du endda blive krævet at få procedurer og test verificeret hos tredje part eller Trafikstyrelsen.

En OSO er opdelt i en integrity-del og en assurance-del. Integrity-delen er forbeholdt dine bemærkninger om, hvordan kravene er overholdt. Assurance-delen forbeholdes referencerne til, hvor i Conops, eller evt. operationsmanual og bilag, man kan finde procedurer og tests.

De 24 OSO'er kommer i spil i mere omfattende grad, jo højere SAIL-niveau, du vil flyve i. Kravet til, hvor stort fokus skal være på de forskellige OSO'ers integritet og sikkerhed i følgende kategorier:

  • Optional: Det er valgfrit, om du vil udfylde OSO'en
  • Low: Her kræves du typisk kun at skulle erklære, at du har procedurer eller foretaget test. Der kan dog være OSO'er i Low, hvor du skal indsende dokumentation.
  • Medium: Kravene til dokumentation for, hvilke procedurer og tests, du skal have gennemført, er mere omfattende.
  • High: Kravene skærpes yderligere til OSO'er i high. Her skal procedurer, tests osv. verificeres af en tredje part eller Trafikstyrelsen.  

Trin #9: Vurder luftrummet ved siden af din operation.

Afdæk risikoen for at dronen i tilfælde af, at den laver en fly-away og bevæger sig ind i tilstødende luftrum, hvor den forårsager sammenstød med bemandet lufttrafik.

Hvis du ønsker at adressere enhanced containment kravet ved anvendelse af MOC Light-UAS.2511, anbefaler vi, at du anvender udarbejdet erklæring af EASA, for at kunne dokumentere, at du overholder kravene. Du finder erklæringen på denne side.

Trin #10: Sammenfat risikovurderingen i et samlet 'safety-portfolio'.

Udarbejd en safety portfolio der beskriver følgende:

  • Hvordan risikoen er reduceret for hhv. jord- og luftrumsrisikoklasse.
  • Hvordan TMPR er opfyldt.
  • Hvordan operationens sikkerheds mål er opfyldt.

Operationsmanual og ConOps

De fleste, der ansøger om en flyvning på baggrund af en SORA, vælger at indsende en operationsmanual og en gennemgang af det operative koncept (ConOps).

Operationsmanualen beskriver den generelle opbygning af deres organisation og generelle procedurer for droneoperationerne, mens ConOps'en i SORA-sammenhæng beskriver procedurer, operationsområde og andet, der er specifikt for netop den operation, som du ønsker at udføre. 

I selve SORA-modellen er operationsmanualen og ConOps'en slået sammen, men vi accepterer opdelingen i en operationsmanual og en ConOps. Det kan nemlig gøre det lettere for dig som droneoperatør at holde styr på generelle procedurer, der kan bruges til flere eller alle droneoperationer og operationsspecifikke procedurer, der kan bruges til netop dén type operation, du er i færd med at lave en risikovurdering (SORA) for.

Du kan læse mere om, hvad en ConOps (og en operationsmanual) skal indeholde i trin #1 af SORA-processen ovenfor.

Uddannelseskrav

Der findes på nuværende tidspunkt ikke et særligt dronecertifikat for fjernpiloter, der skal flyve efter en SORA. Vi stiller dog som krav, at fjernpiloten som minimum skal være indehaver af et dronekompetencecertifikat A2. 

Selvom der ikke findes et certifikat, skal du som droneoperatør sørge for, at alle dine fjernpiloter er uddannet efter de krav, der stilles til den type droneflyvning, du med din SORA ansøger om at blive godkendt til. Som en naturlig del af selve udarbejdelsen af SORA'en vil du derfor blive bedt om at gennemgå, hvordan du sikrer dig, at dine fjernpiloter er uddannet godt nok. Hvordan de skal modtage denne træning, er op til dig.

Udfyld EASA-ansøgningsskema

Operationer i den specifikke kategori, der skal godkendes af Trafikstyrelsen skal suppleres med et udfyldt EASA-ansøgningsskema. Formålet med skemaet er kort at opsummere, hvad din droneoperation drejer sig om, hvor stor din drone er, samt over hvilket område og i hvilket luftrum, du vil skulle flyve i. 

Udover at være en hjælp for os til at forstå din droneoperation, kan skemaet også hjælpe dig til at forstå, hvilken type risikovurdering, som du skal udarbejde, samt hvilke forberedelser du skal gøre dig. Derfor anbefaler vi også, at du udfylder så meget af ansøgningsskemaet, du kan forud for et eventuelt indledende vejledningsmøde. 

Du finder EASA-ansøgningsskemaet her

Husk sagsbehandlingstid – planlæg dine operationer herefter

Der kan gå mellem 4 til 12 måneder, før du har en operationstilladelse alt efter, hvor kompliceret din droneoperation er. Du skal derfor planlægge din droneoperation efter dette tidsperspektiv.

Processen fra indsendelsen af din ansøgning til opnået operationstilladelse:

Forventet proces for sagsbehandling af din ansøgning, for en ukompliceret sag, er som følger:

  • Ca. 3 uger efter, at Trafikstyrelsen har registreret din ansøgning i vores system, vil du blive kontaktet af en sagsbehandler, som vil blive tilknyttet din sag.
  • Når sagsbehandleren kontakter dig første gang, vil denne oplyse dig om processen, forventninger til sagsbehandlingen, forventninger om, hvor lang tid det vil tage, og hvornår du kan forvente første feedback på din ansøgning.
  • Efter første gennemgang af din ansøgning, vil du modtage feedback fra din sagsbehandler. Ved første gennemgang kan der være flere bemærkninger til justeringer, spørgsmål til afklaring og lignende, som du skal forholde dig til og besvare.
  • Du skal være forberedt på, at der kan være behov for flere gennemgange af din ansøgning, hvor der skal rettes til, før den lever op til kravene. Du vil derfor have en løbende dialog med din sagsbehandler om ansøgningen.  

Samarbejdet om ansøgningen:

Sagsbehandlingsprocessen går tit i stå, fordi ansøgeren ikke prioriterer at bruge til på at udarbejde de nødvendige rettelser og sende retur til Trafikstyrelsen så hurtigt som muligt. En hurtig sagsbehandling af din ansøgning kræver derfor, at vi samarbejder og har en løbende dialog om forventede tilbagemeldinger.

Indledende vejledningsmøde

Det kan være kompliceret at udarbejde en SORA med tilhørende følgemateriale. Derfor tilbyder vi et indledende gratis opstartsmøde, hvor vi kan besvare de spørgsmål, du måtte have til processen. 

Det er dog vigtigt, at du forinden har sat dig ind i selve SORA-processen, og sender os dine spørgsmål i en e-mail forud for mødet, så vi kan kvalificere svarene.

 Forud for vejledningsmødet skal du derfor sørge for følgende:

  • Udfyld ansøgningsskemaet til operationer i den specifikke kategori, da det kan give dig og os en idé om dine ønskede droneoperationer (find skemaet nedenfor)
  • Orienter dig om SORA-processens 10 trin (Læs mere nedenfor).
  • Beskriv (gerne i punktform), hvad du ønsker svar på til vejledningsmødet.

Du anmoder om et vejledningsmøde i en e-mail til info@trafikstyrelsen.dk. Tilføj din virksomheds navn til titlen på e-mailen i emnefeltet.

Selve ansøgningsprocessen starter først, når du indsender den samlede SORA. Derfor tæller vejledningsmødet ikke med i selve ansøgningsprocessen eller servicemålet for den forventede sagsbehandlingstid. 

Sådan indsender du en SORA

Når du har udarbejdet det samlede materiale for din SORA-ansøgning, er det på tide at indsende den til os. 

Du får her en checkliste over, hvilke dokumenter din ansøgning skal indeholde:

  1. Ansøgningsskema: Udfyld ansøgningsskema for ansøgning om operationstilladelse i den specifikke kategori
  2. Risikovurdering (SORA): SORA skal bestå af en gennemgang af de 10 trin. SORA’en skal fremsendes i ét samlet dokument. 
  3. Evt. Operationsmanual, hvis denne er udarbejdet separat inkl. relevante bilag i samme dokument.

Du skal fremsende alle relevante dokumenter i PDF- eller Word-format som vedhæftet filer i en eller flere e-mails til info@trafikstyrelsen.dk. Indsæt ”SORA-ansøgning” – ”Virksomhedens navn” i emnefeltet i din mail, hvor du indsender din ansøgning.

Vi kan ikke modtage følgende:

  • Links i din ansøgning, der henviser til producenters hjemmesider
  • Din ansøgning i delte drev (Såsom dropbox eller WeTransfer). Du skal fremsende alle dine dokumenter i en mail, eller flere mails.

Ansøgningsprocessen starter fra det tidspunkt din ansøgning vurderes fyldestgørende.

Når du har indsendt SORA'en

Når du har indsendt din ansøgning til Trafikstyrelsen, vil din ansøgning herefter blive journaliseret, men din ansøgning får først tilkoblet en sagsbehandler, når den er blevet screenet på det førstkommende screeningsmøde.

Droneteamet afholder screeningsmøderne hver 14. dag, hvor nye ansøgninger til den specifikke kategori vurderes og tildeles en sagsbehandler. Du vil modtage en orienteringsmail fra sagsbehandleren umiddelbart efter screeningsmødet. Mailen orienterer om sagsbehandlingstid, og hvornår de forventede sagsbehandlingstider tæller fra.

Trafikstyrelsen begynder først vurderingen af din ansøgning, når den er fuldt oplyst, eller oplyst på en sådan måde at udestående kan tilpasses undervejs i processen.

En risikovurdering som en SORA, kræver ofte justeringer og ændringer af operatørens ansøgning inden den kan godkendes. Trafikstyrelsen råder derfor både leverandører og købere af droneydelser til at være tilbageholdende med at indgå aftale om droneydelser før der foreligger en konkret tilladelse.

Gebyr

Sagsbehandling af ovenstående ansøgninger og tilladelser er gebyrbelagt i henhold til den gældende bekendtgørelse for Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.

Hvis du har behov for et indledende vejledningsmøde forud for fremsending af risikovurdering, er dette dog ikke underlagt gebyr.

Læs den gældende gebyrbekendtgørelse her

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere?

FAQ

Nyheder