Spørgsmål og svar

Senest opdateret 22-06-2022

Her kan du få hurtigt svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om droneflyvning inden for de europæiske regler.

Klik på spørgsmålet nedenfor for at få svaret udfoldet. 

Det vil altid være det mest restriktive krav, der gør sig gældende. I det tilfælde, hvor de 50 meter er det mest restriktive krav, vil det derfor være de 50 meter, der skal overholdes. Droneoperatøren kan dog ikke kun nøjes med kun at skele til 50 meter afstandskravet, hvis der er andre afstandskrav, der er højere.

Droneoperatøren skal overholde alle afstandskrav.

Svar: De nye regler skelner ikke mellem bymæssigt område og områder udenfor bymæssigt område. Der er dog krav om afstande til mennesker, bygninger, veje etc. Se nærmere i afsnittet om den åbne kategori.

Svar: Områderne, der ikke må flyves i, fremgår af kortet på droneluftrum.dk eller den tilsvarende app til smartphone. Husk, at du selv er ansvarlig for at vide, hvor du ikke må flyve.

Svar: 15 år. For mikrodroner er der ingen aldersgrænse.

Svar: Et europæisk dronekompetencebevis er gældende i fem år fra udstedelsen, eller indtil dette evt. annulleres af myndigheden.

Svar: En drone kan betegnes i kategorien "åben", når den:

  • bærer et af klasseidentifikationsmærkerne 0, 1, 2, 3 eller 4,
  • eller er privat bygget, og dens vægt er mindre end 25 kg
  • eller er købt inden 1. januar 2023 uden klasseidentifikationsmærkat som ovenfor
  • og ikke flyves direkte over mennesker, medmindre den er forsynet med et klasseidentifikationsmærke
  • eller er lettere end 250 g (Se underkategorier for operationer: A1, A2 og A3 for at finde ud af, hvor du kan flyve med din drone),
  • holdes i visuelt synsfelt (VLOS), eller fjernpiloten vil blive assisteret af en UA-observatør,
  • flyves i en højde på højst 120 meter over jorden
  • ikke flyver med farligt gods
  • der ikke droppes eller udkastes noget fra dronen.

Svar: Indehavere af dronetegn og dronebeviser vil automatisk modtage det nye europæiske dronekompetencecertifikat i e-Boks i løbet af 2021. Har du ikke dansk CPR-nummer, skal du tage det europæiske dronekompetencecertifikat i den medlemsstat, du har bopæl i (ikke Danmark).

Har du ikke et dronetegn eller dronebevis, skal du som minimum tage en teoriprøve på droneregler.dk, inden du må flyve med en drone i den åbne kategori.

Læs mere under afsnittet ”Erhvervelse af kompetencecertifikat”.

Svar: De operationelle regler træder i kraft 31. december 2020 for hele Europa. Reglerne gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Svar: Nej. Fra 1. januar 2022 er det ikke længere tilladt at flyve med sit dronebevis. Dit dronebevis er dog blevet konverteret til et europæisk dronekompetencecertifikat, og det er dette, du skal have med dig fremover, når du flyver med drone. Har du ikke modtaget er dronekompetencecertifikat, bedes du sende en e-mail til info@trafikstyrelsen.dk

Svar: Nej, dit dronetegn mistede sin gyldighed d. 31. december 2021, og vil ikke blive konverteret til et dronekompetencecertifikat. Hvis du derfor vil fortsætte med at flyve drone, skal du tage et europæisk dronekompetencecertifikat

Svar: Ja, under visse forudsætninger. Se afstandskravene på de enkelte underkategorier af droner. Dog gælder reglerne om privatlivets fred og regler for områder, hvor der ikke må flyves, stadig.

Læs mere under afsnittet ”Droneluftrum, restriktionsområder samt geografiske zoner”.

Svar: Ja. Fra 1. juli 2022 skal dronen være i stand til at indikere sin position fra alle sider med grønt blinkende lys. Indtil da, vil enhver markering af dronen være tilladt, så længe fjernpiloten er i stand til at holde visuel orientering med dronen under hele.

Svar: Ja, alle europæiske borgere med dronekompetencecertifikat og borgere fra tredjelande med europæisk dronekompetencecertifikat må flyve i Danmark. Nationale regler for forsikring, privatlivets fred og no-fly-zoner gælder for alle, der opererer droner i den åbne kategori i Danmark.

Svar: Nej, kun droneoperatører, som opererer droner, der vejer mere end 250 g, eller som har en sensor, skal registreres som operatør.

Droneoperatører i den specifikke kategori skal registreres. Droner i den certificerede kategori skal altid registreres. 

Læs mere under afsnittet ”Generelle om europæiske regler”.

Svar: Nej, det er ikke et krav efter 31. december 2020.

Vi er opmærksom på, at de gældende regler kan synes for restriktive for droner, der larmer mindre end bemandet luftfart.

Vi er i gang med at se på reglerne og drøfte spørgsmålet med Miljøstyrelsen. Men indtil vi kommer med en udmelding, er det dog et krav, at der skal ansøges hos os om at flyve i BL 7-15-områder

Spørgsmål fra DroneForum 2022

Spørgsmål om afstandskrav og tilladelse

Det vil altid være det mest restriktive krav, der gør sig gældende. I det tilfælde, hvor de 50 meter er det mest restriktive krav, vil det derfor være de 50 meter, der skal overholdes. Droneoperatøren kan dog ikke kun nøjes med kun at skele til 50 meter afstandskravet, hvis der er andre afstandskrav, der er højere.

Vi er opmærksom på, at de gældende regler kan synes for restriktive for droner, der larmer mindre end bemandet luftfart.

Vi er i gang med at se på reglerne og drøfte spørgsmålet med Miljøstyrelsen. Men indtil vi kommer med en udmelding, er det dog et krav, at der skal ansøges hos os om at flyve i BL 7-15-områder.

I relation til foregående spørgsmål, er også spørgsmålet, om man kan differentiere mellem droner og fly i BL 7-15 som den på nuværende tidspunkt er skrevet. Det er noget, vi vil diskutere med Miljøstyrelsen.

Hvis der på kortet ikke er restriktive områder, kan du formentlig flyve, men husk udtrykkeligt samtykke fra husets ejer eller beboere.

Trafikstyrelsen skal give tilladelsen uanset hvad, men droneoperatøren må gerne rette henvendelse til ejerne af de sikringskritiske områder og medsende denne forhåndsgodkendelse i ansøgningen til Trafikstyrelsen.

Da vi er myndighed på dette område, skal vi godkende en overflyvning af disse steder.

Det vil være vanskeligt at pålægge ambassader et krav om at skulle give tilladelser.

I visse tilfælde skal der spørges direkte hos Forsvaret. Men ellers ligger det hos Trafikstyrelsen, jf. dronebekendtgørelsen.

Det er Miljøstyrelsen, der skal tage initiativet, og bede Trafikstyrelsen om at ændre BL 7-15, hvis Miljøstyrelsen ønsker at få tilføjet flere områder til listen.

Det kan en droneoperatør godt, når kunden vil kunne gøre det uden at skulle indhente en tilladelse først.

Der skal foreligge en aftale mellem ejeren af dyreholdet og droneoperatøren om udførelse af en konkret opgave.

Spørgsmål om samtykke

Spørgsmål om SORA & PDRA

Dronen må ikke kunne glide ud af operationsområder.

Fald skal kunne afbødes, f.eks. ved en faldskærm.

Hvis du allerede kan flyve efter et standardscenarie, kan du stadig flyve efter dette.

Det vil give mening, at det er billigere. Men Trafikstyrelsen oplever, at der er mange mangler i PDRA-ansøgninger pt.

Hvis forholdene ændrer sig væsentligt (grundlæggende ændringer), skal du indsende en ny SORA ansøgning.

Har du f.eks. ønsker at flyve med en anden type drone eller har fået tilladelse til at flyve VLOS, men har brug for at flyve BVLOS, skal der indsendes en ny ansøgning, da ændringen er grundlæggende.

Kontakt altid Trafikstyrelsen, hvis du er i tvivl, om en ændring er væsentlig, da det altid vil bero på en konkret vurdering.

Det kommer an på ansøgningens kvalitet. Hvis der er meget, der skal ændres, dvs. Trafikstyrelsen skal have meget kontakt med ansøgeren, vil det være dyrere pga. den ekstra sagsbehandling.

Det afhænger også af ansøgningens kompleksitet.

Hvis ansøgeren indsender en fyldestgørende ansøgning, inkl. dokumentation, der er velbeskrevet, vil det formentlig ikke tage mere end 10 timer at gennemgå ansøgningen.

Trafikstyrelsen anbefaler, at du henvender dig til os, hvis du har en konkret situation, hvor du ønsker at argumentere for en lavere air risiko.

Det står i et skema i Annex D til AMC1 til Artikel 11 til artikel 11 til EU-forordning 2019/947 i Easy Access Rules for Unmanned Aircraft Systems.

Hvis SORA’en er tilstrækkelig generisk, kan du i princippet flyve alle de steder, der opfylder kriterierne.

Det vil dog afhænge af, hvad du konkret ansøger om i ansøgningen.

Det vil være et spørgsmål om kompleksitet, og at man ikke kan opstille generiske kriterier. Det taler for at ansøge om en LUC.

Virksomheden skal endvidere være opmærksom på, at denne skal opretholde en omfattende sikkerhedsorganisation, der ligger til grund for LUC’en.

Kan man opstille generiske kriterier, taler det for en SORA.

Det kommer an på, hvad du ansøger om.

Det er en ansøgning, som kan indeholde oplysninger om forretningshemmeligheder, så der vil formentlig ikke være fuld åbenhed.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, hvis der søges om aktindsigt i en specifik SORA ansøgning.

SORA2.5 forventes at blive sendt i høring i efteråret 2022.

En række annex’er til SORA’en er dog allerede opdateret, f.eks. Annex A.

Spørgsmål om U-space

Ja, som hovedregel.

Der er dog nogle undtagelser, f.eks. hobby/legetøj

Det er ikke helt på plads endnu. Forskellen er, at restriktionsområder lukker andre ude af området.

Restriktionsområder, der kan åbnes og lukkes, kan måske være et skridt i retning af U-space.

Andre spørgsmål

Du skal søge om tilladelse i dit hjemland (virksomhedens hjemland), så en tilladelse i dette land og derefter få en crossborder tilladelse til flyvningen.

Myndigheden i Sverige skal vurdere, om operationstilladelsen dækker det område, du ønsker at flyve i.

Færøerne og Grønland er ikke omfattet af forordningerne, da de ikke er en del af EU. Her gælder i stedet BL 9-4.

Der skal ses på, om EU-forordningerne skal sættes i kraft på Færøerne og i Grønland.

Grønland og Færøerne har ikke gennemført EU lovgivningen pt. Der kan derfor ikke oprettes U-space luftrum der.

Der er betaling for godkendelse (brugerbetaling).

Betaling sker efter regning og følger de almindelige regler for, hvordan Trafikstyrelsen opkræver brugerbetaling.

Ja, der er stadig sagsbehandling – tilladelsen skal udarbejdes..

Nej, legacy droner kan flyves i underkategori A3 – altså min. 150 meter fra bebyggelse m.v.

Nej. Kun enkelte personer, men kun i meget kort tid og hvis det ikke kan undgås, f.eks. ved uventet overflyvning.

Ikke endnu.

Der findes et lille antal virksomheder i Europa, som gør det. Det er dog i udgangspunktet droneproducenterne, der skal have deres platforme C-certificerede.

Det har Trafikstyrelsen ingen oplysninger om.

Det er tanken, at droneoperatører på længere sigt skal omfattes af en pligt til indberetning af uheld.

Trafikstyrelsen er ikke umiddelbart vidende om, at der er udstedt tilladelse til anvendelse af disse endnu nationalt og internationalt.

Politiet kan flyve med droner efter egne regler, bekendtgørelse nr. 2274 af 29. dec. 2020 om politiets anvendelse af droner.

Politiet uddanner egne dronepiloter og overholder de regler, der gælder for dem. Politiet kan flyve på andre vilkår end dem, der er fastsat i forordning 2019/947 og dronebekendtgørelsen, når flyvningen sker til brug for løsning af politimæssige opgaver.

Droneluftrum opdateres kontinuerligt. Når Naviair får oplysninger om ændringer, fører de oplysningerne ind i systemet. Man bør derfor altid orientere sig på droneluftrum inden en flyvning.

Restriktionszoner vil fremgå 24 timer, før de aktiveres.

Det kommer an på, hvordan den elektroniske synlighed (tracking) er sat på.

Transpondere bliver monteret og kan ikke bare byttes rundt.

Når de C-mærkede droner kommer, forventes det, at den elektroniske synlighed vil følge dronen.

Ja, der er kommet og vil komme flere ressourcer til droner. Det skal i princippet hvile i sig selv gennem det gebyrfinansierede arbejde.

Nej, det gør Havarikommissionen. Trafikstyrelsen har et samarbejde med den.